Billedet er taget blot få timer, før Lennon blev skudt, og fotografen var Annie Leibovitz.

Et skarpt øje for den originale iscenesættelse har – tilsat en fantastisk timing – altid været den amerikanske stjernefotografs varemærke, og rækken af kendte ansigter, der i tidens løb har trådt foran hendes kamera strækker sig fra Arnold Schwarzenegger til Nelson Mandela.

I dokumentar programmet ‘Life Through a Lens’ er Anne Leibovitz selv trådt foran kameraet – for at lade sig portrættere af sin egen søster, Barbara Leibovitz.

Vi er med helt fra den spæde start, da Anne Liebovitz som rockfotograf på musikbladet Rolling Stones, var med til at definere bladets visuelle stil, og vi får et sjældent kig ind i følelsernes mørkekammer, hvor billederne antager en mere barsk realismeform.

Annie Leibovitz’ særprægede liv gennem linsen er farverigt illustreret med det bedste fra Leibovitz’ egne arkiver, og det både fascinerer, overrasker og vækker genkendelsens glæde.

Rolling Stone og Sarajevo
Blandt andet gennem sit arbejde for magasiner som Rolling Stone, Vanity Fair og Vogue har Annie Leibovitz gennem de sidste tredive år fotograferet de rige og berømte, de intellektuelle og de magtfulde, de ekstraordinære og de berygtede. Og som reportagefotograf har hun dokumenteret krigene i Sarajevo og Rwanda med sit kamera.

Et indblik i et lukket privatliv…
Lige så dygtig Annie Leibovitz har været til at eksponere sit arbejde, lige så meget har hun værnet om sit privatliv. Men i dette portræt, der er lavet af lillesøsteren Barbara Leibovitz, fortæller hun både om sit liv og om den delikate balance mellem berømmelse og familieliv.

"“I have been a witness, and these pictures are my testimony. The events I have recorded should not be forgotten and must not be repeated.”"

Begynder i dag den 11. februar 2012 med James Nachtwey´s eget citat – simpelthen fordi billederne fra den verden han fotograferer i, absolut ikke er for sarte sjæle. Kun meget få fotografer kan levere så åndeløse og direkte billeder som James Nachtwey….. det skulle måske lige være Sebastio Salgado eller vores egen Jan Grarup…

Men har vi brug for sådanne billeder ? Hungersnød, kroppe med afrevne lemmer og sorgen der følger ? Det er spørgsmålet der sikkert vil dele jer i 2 dele – men hvis vi tager udgangspunkt i reklamefotografiets kommercielle tilgang til penge, så vises der absolut ingen nåde. Vi bliver bombarderet med provokationer og sex i stride strømme. Og sjældent bliver der sat spørgsmålstegn ved disse reklamers barske indhold – fordi vi har vænnet os til det.

Men I husker sikkert at jeg tidligere på året forsøgte at sparke lidt til jer – over jeres ømme fotografiske skinneben – provokation for provokationens skyld – behøver jeg at sige Joel Peter Witkin ????

Hvorfor disse billeder og hvor går grænsen – grænsen mellem det meningsløse mord og det iscenesatte fotografi med en afdød Mexikaner ?

James Nachtwey er på mission – fotografisk mission for at vise os verdenen – råt og barskt – korruption, uretfærdighed, glemte folkeslag og glemte sygdomme…… kan vi i den vestlige verden indfange eller omfavne …. eller blot mærke efter…. eller tænker vi bare på gaverne vi sikkert får på vores fødselsdag – en dato der lige så godt kunne være 11. september 2012 !

I områder hvor hele folkeslag er traumatiseret, udsultet og ofre for bestialske nedslagtninger, lige netop dér, midt i al kaos, er der stor sandsynlighed for at finde James Nachtwey – med kameraet oppe foran øjnene…… et værktøj – men også et filter for sjælen.

For hvem kan overvære et spædbarn dø af sult – hvem kan overvære nedslagtning af en Hutu stamme i en Hutu landsby, hvem ? Hvem kan uden ar på sjælen, overvære dette, stadig med et kamera foran øjnene ?

Kun meget få mennesker i denne verden, hvis I spørger mig – men James Nachtwey er vist een af disse – New York 9/11, Lebanon, Israel - back to the Wall, invasionen af Iraq, Tsunamien i 2004 – kun få blandt mange destinationer og kriser James Nachwey har indfanget og foreviget med kamera.

Tilsyneladende fortsætter James Nachtwey direkte ind i verdens brændpunkter med kamera om halsen, og viser resten af den vestlige verden, hvilke probler som stadig består – Det arabiske forår ligenu, ja ja, vi ved alt om det – men har vi glemt noget…..

James Nachtwey´s nyeste projekt omhandler AIDS – Struggle For Life – den glemte sygdom som stadig spreder sig – lige efter han havde lavet en modereportage i 2011 for Vogue Magazine med nogle lidt specielle fotomodeller : Syriens diktator fotograferet med hans familie i overdådig luksus – lige inden det Arabiske forår kom til Syrien. Dødstallet vokser dag for dag – informationer siger mere end 5.000 dræbte, men i virkeligheden mange flere har måtte lade livet – alt imens vi dansker bare venter på et ganske almindeligt forår i Danmark.

Inden foråret kommer til lille fredelige Danmark, håber jeg at I allesammen besøger James Nachtweys hjemmeside : JamesNachtwey

Den første kvinde der blev optaget i Magnum Photo, og den første kvinde der har ligget mellem benene på Marilyn Monroe – så vidt vides !

- Naturligvis med et kamera

Eve var en stålsat kvinde, der kunne hamle op med de store drenge i Magnum, og kunne begå sig blandt stjernene i Hollywood. For hun havde et drive og en arbejdsmoral der kunne få de fleste til at trække efter vejret. Men fremfor alt kunne hun fotografere og indfange essensen i de fleste situationer.

I næste øjeblik kunne hun fotografere de barske levevilkår i Afghanistan, for så at lave kvindeportrætter af hårdarbejdende kvinder i Kina, og momentet efter kunne hun befinde sig på – eller rettere bag de skrå brædder med Joan Crawford eller Marilyn Monroe.

Hun viste stjernernes skrøbelighed og ofte de overfladiske miljøer stjernerne færdes i – en verden af glitter og glamour på forsiden, og knuste pigehjerter (eks. Marilyn Monroe´s) på bagsiden – alt sammen og altid troværdig. I næste øjeblik kunne hun fotografere en fødsel – og dokumentere de første 5 minutter af et nyfødt spædbarns liv – så man fik lyst til at fordybe sig i denne verden af kaos.

Hun blev valgt som fotograf i det hvide hus, hvor hun fotograferede præsidenternes koner – som fotojournalisten hun var. Også her turde hun at vise bagsiden af livet som præsidentfrue, og de fleste som kender hendes billeder, finder dem letgenkendelige – høj klasse.

Jeg synes hun alene her viser en bredde og en dybde – både i forståelsen for mennesket hun fotograferede men også for fotografiet som en målestok for hendes tid. Prøv at checke hendes billeder ud – de er i høj høj klasse.

Hun døde i London i 2012 i en alder af 99 år – hun fotograferede ikke de sidste mange år af hendes liv. Hun døde på et Hospice i London.

Henri Cartier Bresson kan uden at fornærme ret mange, kaldes Mr. Street Photographer. Flere har haft ondt i rumpen over at han ikke skulle kæmpe kampen som alle andre, for han var født med en guldske oppe hvor andre senere fik ondt.

Hvis I hører ordene Decisive Moment indenfor fotografiske kredse, så er det Henri der kan tilskrives disse ord. Han mente at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt – altså trykke på knappen (ikke bare være dér) er det springende punkt i fotografiet. Og jeg vil mene han har ret et langt stykke henad vejen.

Armeret med det lækreste Leica kamera med et 50 mm objektiv, begav han sig ud i gaderne og fotograferede stort set alt der havde en puls – og denne fotograf havde helt klart en visuel styrke til at udtrykke fotografiet. Det umiddelbare fotografi – Det rigtige fotografi – i det rigtige øjeblik.

Bresson, der havde slået tidlige rødder som surrealist kunstmaler, vandrede nu gaderne tynde – hver dag – kun bevæbnet med kamera og blikket rettet mod det rigtige øjeblik. Han fandt ud af at Leica kameraet havde en stor fordel, idet det er et målsøgerkamera – ikke som spejlrefleks vi har i dag hvor kameraet skjuler dit ansigt når du fotograferer – en kæmpe fordel at kunne bruge begge øjne samtidigt. Et øje i målsøgeren og et øje ude i virkelighedens verden…… jeg vil nu mene at det ultimative street kamera er et Hasselblad med en 60 mm.

Nå tilbage til ham, hovedpersonen Bresson : under en fotografisk black-out, møder han verdensmanden og fotografen Robert Capa, der efter lidt mentor timer, whisky sjusser og letpåklædte damer, får sat gang i Bresson igen. Capa fortsatte med at drikke og svælge i smukke kvinder indtil han satte foden på en landmine i mange år senere – Indokina var dengang, som I nok kan forstå, et meget farligt sted at opholde sig Men se, det er en anden historie.

Bresson, nu ude på gaderne, producerede uden at vide det, materiale til eftertiden – og måske endnu vigtigere en kollosal inspirationskilde til unge fotografer (jer …) Han rejste uden forbehold ud med sit Leica – i hele verdenen – og dækkede Ghandi´s død, den spanske borgerkrig, befrielsen af Frankrig under 2. verdenskrig, studenteroprøret i Paris – alt sammen for Life Magazine….. Nå ja så lavede han også en del portrætter af nogle små-kendisser…. Nej ikke Amalie eller Sidney Lee…. men Picasso, Camus, Matisse ect.

Som det også skete for Doisneau, gled fotografiet fra Bresson i 70´erne og han vendte tilbage til at male og tegne.

Men for os nulevende fotografer vil han nok altid stå som een af de mest betydningsfulde fotografer i historien – simpelthen fordi han så ofte var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Decisive Moment – hvad har du fotograferet i dag ????

Måske i virkeligheden et af mine største forbilleder indenfor fotografi, ikke så meget fordi han har taget eet af de mest kendte fotografier i historien (mere om den misære lidt senere …. en sød historie der endte i retten), men mere fordi han tilsyneladende gik sine helt egne veje. Han er i sin tid, blevet tilbudt jobs for Vogue og Magnum, men takkede pæænt nej tak. Han fortsatte ufortrødent som Street Fotograf for Life Magazine.

Selv Henri Cartier Bresson fik en kold skulder af Robert – et standhaftigt træk fra Robert, der kan få det til at isne ned af ryggen på mig

Robert havde nok rygrad til at modstå det kommercielle i fotografiet – han ville frem til fotografier “som han så verdenen”

Een af jeres opgaver var Juxtapose, og jeg vil mene at Robert var en sand mester i at lave seværdige billeder med “svedige kontraster og fyldig juxtapose”

Men det kan blive småt for enhver, og det måtte Robert nok sande i de tidlige 70´ere, hvor tiden løb lidt fra ham – der var ankommet flere superhypede fotografer som overtog scenen. Og jeg ved ikke om historien kan fange jeres interesse her i 2012, men der ser lidt ud at at jorden forsvandt lidt under fotografen, og først mange år senere vandt han den fulde kredit for hans virke som fotograf. Lidt som kunstmaler Paul Gauguin der aldrig selv tjente de store penge på kunsten….

Det samme gør sig gældende for Robert – og det fotografi der kom til at betyde meget for ham, og meget for mange millioner mennesker verden over er dette billede : Kiss by the Hôtel de Ville

Robert ville ikke offentliggøre navnene på det kyssende par, og blev mange år senere stævnet af et par, som mente at de havde en ufrivillig hovedrolle i fotografiet. Robert blev sagsøgt af parret, fordi fotografiet allerede nu havde opnået ikon status og solgte som varmt brød – som plakater og postkort – det unge par øjnede nemme penge og sagsøgte fluks Robert Doisneau. Det tvang Robert til at offentliggøre navnene på personerne i billedet, og det skulle vise sig at fotografiet var iscenesat af Robert. Det var et ungt skuespiller-par som blev bedt om at kysse igen og igen….. de kastede sig ud i opgaven med kysseklare læber

Robert vandt retssagen og sendte en signeret original til parret – og kvinden, Françoise Bornet, valgte 55 år efter billedet blev taget, at sælge det på en auktion. Det skulle vise sig at være en særdeles lukrativ ventetid – billedet blev solgt til samler for 1.2 millioner danske kroner i 2005.

Robert døde 1994 og fik aldrig den succes han fortjente – andre tjente styrtende penge på hans fotografier.

Så husk kære fotografer – alting har en pris….. også jeres fotografi !

http://www.magnumphotos.com/

Nu skal jeg jo passe på, for Magnum har nærmest ikon status blandt verdens fotografer, og sådan ser jeg også på Magnum, men jeg kan godt have dem mistænkt for at søge det elitære fotografi af kommercielle årsager, ikke altid for at fremme det fotografiske udtryk.

Og det er jo lidt interessant at Elliott hele tiden flyttede sig, rejste fra sted til sted for at indfange øjeblikke. Han var lidt et legebarn, og troede på at fotografiske motiver hele tiden blev serveret for ham, det var kun afgørende om han registrerede det. Han mener at ethvert fotografi kommer til fotografen, som en gave som man ikke skal analysere eller betvivle. Man skal egentlig bare fotografere.

Elliott har ALTID sit kamera på sig – og er i dag een af de store ikoner. Måske værdig til at være medlem af Magnum.

Jeg har valgt at præsentere ham med dette billede, som jeg i de sidste 30 år altid har været i min bevisthed – et letgenkendeligt ikon. Billedet hedder California….. se om du kan genkende fotografiet.

Hjemmeside : Elliot Erwitt hvis du vil se flere af hans fotografier

Dette billede har lidt kultstatus, og blev anvendt som CD-cover af gruppen Fairground Attraction tilbage i 1988 – denne cd-udgivelse blev et stort hit, og kåret som Årets Plade – jeg husker det blev en rigtig landeplage, og Fairground Attraction solgte så godt at de fik adskillige Platin plader for salget. Gruppen kom fra at være helt ukendte til at ligge nr. 1 på flere hitlister verden over – nærmest fra dag til dag

Så måske et godt Cover være med til at løfte salget af en CD ? Interessant tanke synes jeg – men måske lurer der en karriere for een af jer derude som Coverfotograf – måske for den næste HorneMusik udgivelse

Musikken…. hov hov …. musikken var faktisk iørefaldende og blev indrammet af een af de største britiske sangstemmer : Eddie Reader

Men hendes historie er en helt anden historie

FaceBook opgave

Og så en lille indlagt opgave – se om I kan genkende et billede af en meget kendt fotograf, som Elliott har copycattet Big Time..Jeg viste jer billedet i en time..hint : Bresson… skriv svaret på Facebook

http://www.no14.dk/

Som jeg beskrev for jer i går, skal I nu vise mandsmod og kvindehjerte – kæmpe kampe, organisere, forudse problemer og showstoppere. I skal planlægge og være kreative – altsammen som individuelle fotografer.

Jeres projekt skal godkendes før I kan starte med at arbejde på – og I skal løbende give en status på hvad jeres fremskridt er. I vil med andre ord, ofte blive spurgt ind til status i jeres projekt.

Der er nogle få trin I skal igennem før I kan komme rigtig godt i gang – Send mig en besked på Facebook gruppen med følgende informationer :

1. Projektbeskrivelse – Navn på projekt (eks. 12 Modeportræt, Kontraster i Thailand, Solnedgang De Luxe)
2. Vinkel : fortæl detaljeret hvad ideen og historien er bag dit projekt – og hvad du vil opnå
3. Afgrænsning : fortæl kort hvad du selv forventer at producere : det skal være realistisk – hellere 12 smukke billeder end 297 ligegyldige registreringer…. er vi enige
4. Medie – hvordan vil du præsentere dit projekt – skal dine fotografier hænges på væggen eller præsenteres i en SoundSlide show ?
5. Deadline : hvornår forventer du at være færdig.
6. Diverse : Her kan du beskrive lidt om hvilken hjælp du får brug for, personer du ønsker at trække ind i dit projekt (ikke andre elever fra skolen eller familie), hvis du skal have hjælp til at ringe til personer du ikke kender, hvis du går i stå SKAL du tage fat i mig, så jeg kan anspore dig igen og sætte dig igang.

Har jeg glemt noget ….. sikkert, men det bliver det ikke dårligere af

Jeg står lige bag jer hvis I har brug for hjælp

Claus

efterårsferiens opgave er til fri fantasi og kreativ udfoldelse

Der skal laves minimum 8 billeder til fremvisning tirsdag efter ferien.

Glæder mig til at se jeres billeder, og prøv nu at arbejde kreativt – og kombiner det hvad I har lært om komposition, lysmåling, perspektiv – men husk også at det står jer frit for at bryde alle regler….. men kun hvis billederne kan bære det

Kom så frisk Fotografer

Claus

Polsk født – dansk klingende navn – og en kunstner til fingerspidser. Det subtile og stille mørke synes at bære Thomas Bak´s fotografier. Udover en mangfoldighed i bredden, en smal dybde – så spænder han over flere strenge end de fleste fotografer. Yderst seværdige billeder

Thomas Bak på Facebook

Thomas Bak udstilling i Tyskland